
Borgere i EØS-lande, herunder EU-borgere har ret til danskundervisning på de danske sprogcentre i indtil 3 år efter man 1. gang er registreret som arbejdende eller bosiddende i Danmark. Denne ret gælder såvel grænsependlere som mennesker, der vælger at flytte til Danmark.
Hvis man ønsker danskundervisning skal man henvende sig til jobcenteret i den kommune, hvor man bor. I det tilfælde man er grænsependler, er det den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Der er frit skolevalg, så man kan gå på sprogskole hvor det passer bedst, uanset hvor virksomheden er lokaliseret.
Man skal medbringe sin ansættelseskontrakt og identifikationspapirer med billede, f.eks. pas.
Kommunen sender et henvisningsskema til Sprogcenteret, Sprogcenteret indkalder til en samtale, og personen starter inden der er gået en måned, normalt den 1. i måneden.