Nakskov

Nakskov

Nakskov byder på hyggelige gader og smukt istandsatte stræder ned til havnen. Nakskov har en af Danmarks ældste gågader med et rigt handelsliv og talrige specialbutikker. Nakskov ligger smukt for enden af Nakskov Fjord, som er den fjord i Danmark med flest øer. Om sommeren kan man dagligt tage en tur med den traditionelle postbåd rundt og se de mange små øer. På Slotø er der ruiner af et fæstningstårn og rester af flankemure. Skt. Nikolai Kirke er viet til de søfarendes helgen Skt. Nikolai, og den er stiftets næststørste og meget flotte kirke.