Kultur

Kultur

Hvordan tænker, føler og lever menneskene på hver deres side? Hvordan opfatter borgerne deres nærmiljø og de kommende forandringer? En fast Femern-Bælt-forbindelse er ikke blot en trafikforbindelse eller en ny handelsåre, men er også et bindeled mellem forskellige kulturer, som begge får nye rammer at udfolde sig i.


Kulturen kan overvinde grænser og bygge broer. Kulturen er på den ene side det, der får et samfund til at identificere sig med sine omgivelser, men åbner på den anden side for berøringsflader mod andre. Kulturen kender ikke til sprogbarrierer, men skaber samtidig grundlag for fælles handling. Forbehold, fordomme, frygt, men også livsglæde, håb, visioner og fremtidsperspektiver kan til tider udtrykkes bedst ved hjælp af genstande, sange og kunstværker. Forståelse folkeslagene imellem ved hjælp af følelserne. Derfor var det vigtigt for de medvirkende parter så hurtigt som muligt at slå ind på denne vej til kontakt hen over Femern Bælt på mange forskellige måder.  Musik, skulptur, kunsthåndværk, kunst, design, arkitektur, litteratur - dette er de vigtigste emneområder, der vil blive taget under behandling på dansk og tysk side.

Også historisk er der på grund af den fælles historie mange fælles referencer. Den sydvestlige del af Østersøen har siden stenalderen og især middelalderen været et område, hvor tyskere, danskere og slaviske befolkningsgrupper altid har været i berøring med hinanden. Omkring 10.000 års fælles historie har dannet baggrund for mangfoldige kulturelle påvirkninger i begge retninger.


Allerede nu findes der et antal kontakter, netværk og initiativer på tværs af grænsen.

I september 2010 begyndte Interreg-projektet „kulturLINK“. Med Lübecks industri- og handelskammer som tovholder vil Hansestadt Lübeck, Kreis Ostholstein, AktivRegion Wagrien-Fehmarn og den danske partner Næstved kommune hjælpe kulturelle samarbejdsprojekter på vej.

 

 

Inden „kulturLINK“ fandtes der også nogle tidlige eksempler på kulturudveksling mellem Tyskland og Danmark. Under titlen „Kulturbro Femern Bælt“ opstod der en berigende udveksling mellem arkæologiske museer i begge lande. Desuden blev der udarbejdet et kulturelt profilkatalog, hvor institutioner, faglige sammenslutninger samt festivaler bliver præsenteret.

 

Det kan downloades fra følgende side:

www.ambberlin.um.dk

Kulturbro
www.kbfb.net
www.luebeck.de

Der bliver udgivet en avis, Femern Bælt Direkte, som på dansk og på tysk informerer om aktuelle udviklinger i Femern Bælt-regionen.

Alle udgaver er lagt ud til gennemsyn online.