
Østersøen, floder og mindre søer, udstrakte arealer med skov og enge, som enten ligger brak eller bliver udnyttet til landbrug giver gode levevilkår for dyr og planter i Femern Bælt-regionen. Mange arealer er allerede blevet fredet. Den faste forbindelse over bæltet vil medføre forandringer, men hvis der i tide indføres forebyggende og supplerende forholdsregler for at beskytte landskabet og mangfoldigheden af arter, vil konsekvenserne ikke blive helt så skadelige. Støtten ydes også med det formål at gøre beboere og feriegæster i regionen opmærksomme på problemstillingen.
Interreg-projekter i Femern Bælt-regionen:
Femern Bælt-regionen er en flaskehals for fugletrækket nordpå og er det største yngleområde for fugle i Nordeuropa. Fuglene gør brug af kystområderne på begge sider af landegrænserne i Femern Bælt-regionen. Projektet Baltic Flyways har som sin hensigt at skabe samarbejde hen over grænsen mellem repræsentanter for danske og tyske naturbeskyttelsesområder og -initiativer inden for regionen, for at de i fællesskab kan styrke natur- og fuglebeskyttelse på tværs af grænserne.
Website: www.balticflyway.dk under udarbejdelse
www.nabu.de
www.lustopdatmeer.de
Flere informationer kan findes her:
www.femernumwelt.de
Beskyttelse af kysterne og vandkvaliteten er et særligt indsatsområde, for det er nødvendigt for at bevare levestederne og den økologiske mangfoldighed. Dette er hensigten med STRING-projektet "Clean Baltic Sea Shipping", som modtager 3 mio. euro i støtte fra EU. Projektet yder et vigtigt bidrag til bekæmpelse af udledningerne af skadelige stoffer i Østersøen og til beskyttelsen af klimaet. Målsætningen er, at fremme indførelsen af nye, alternative brændsler som naturgas, biogas og flydende gas og indføre nye energiløsninger som f. eks. at skibe, der ligger i havn rundt om hele Østersøen, modtager elforsyning fra land. Derudover skal der arbejdes hen imod en fornuftig bortskaffelse af spildevand fra skibe i havnene omkring Østersøen ved at støtte egnede standardiseringsforanstaltninger. Fra Schleswig-Holstein deltager delstatsregeringen samt Stadtwerke Lübeck (forsyningsvirksomhederne) samt Stadt Lübeck (Lübeck Kommune) i projektet. Også Helsinki-kommissionen (Helcom), det tyske forbundstrafikministerium og netværket af subregioner i Østersøregionen (BSSSC) deltager.
www.balticstring.net
AktivRegionerne på den tyske side af Femern Bælt-regionen engagerer sig også aktivt i naturbeskyttelse med projekter. For eksempel er man ved at udbygge nettet af cykel- og vandrestier på Femern. De 21 AktivRegioner i Schleswig-Holstein er sammenslutninger af offentlige og private institutioner. De arbejder på grundlag af EU's såkaldte Leader-princip for at fremme landområderne.
AktivRegion Wagrien-Fehmarn
www.ar-wf.de
Aktivregion Ostseeküste
www.aktivregion-ostseekueste.de
Aktivregion Innere Lübecker Bucht
www.aktivregion-ilb.de
Yderligere aktiviteter inden for naturbeskyttelse kan man finde under stikordet "Grünes Band"
Dels på www.metropolregion.hamburg.de
samt på www.gruenesband.info
og på www.balticgreenbelt.net