
Den planlagte faste Femern Bælt-forbindelse giver ikke alene en bedre trafikforbindelse, men også muligheder for, at en ny økonomisk region kan vokse sammen. Den skaber muligheder for et grænseoverskridende arbejdsmarked, kortere transporttider samt udnyttelsen af fælles markeder. Den danner en helt ny økonomisk geografi, da Nordeuropa bliver landfast med Vesteuropa.
Handel og tjenesteydelser leveret af især små og mellemstore virksomheder – dette kendetegner erhvervslivet både på dansk og på tysk side. Der findes kun få store industriområder, til gengæld er der gode forbindelser til viden, forskning og innovation, som udgår fra universiteter, klyngedannelser og nye teknologier.
Turisme, landbrug, vedvarende energi eller fødevarebranchen udgør nogle af grundpillerne på arbejdsmarkedet. På begge sider af grænsen står man over for udfordringer i form af, hvordan man kan fastholde faguddannet arbejdskraft, skabe familievenlige strukturer i virksomhederne, fremme innovation, skabe netværk og sammenkæde kompetencer. Udfordringerne tages op af beslutningstagerne i kommunerne, virksomhederne og organisationerne med talrige projekter, der modtager støttemidler fra delstaten og fra EU.
Erhvervsinitiativer i Femern Bælt-regionen:
(Erhvervsfremme og teknologioverførsel Schleswig-Holstein) støtter fremtrædende eksempler på virksomhedsinnovationer i Schleswig-Holstein og har siden 1996 formidlet samarbejdsrelationer mellem virksomheder i hele Europa.
Interreg-projekter i Femern Bælt-regionen:
Projektets målsætning er at opkvalificere virksomhederne, så de får de bedst mulige forudsætninger for at deltage i opførelsen af forbindelsen. Der skal tildeles flest mulige kontrakter inden for byggeri og tjenesteydelser inden for regionen, så der på mellemlangt sigt kan opstå beskæftigelse og vækst i regionen.
I Hansestaden Hamburg som erhvervsregion findes der stærke klynger inden for kemisk industri, fødevareerhverv, vedvarende energi, biovidenskab, logistik, medier og IT, maritim økonomi og luftfart.
Hamburg indtager en førende position på verdensplan inden for luftfartsindustrien. I metropolregionen har 35.000 mennesker en arbejdsplads med relation til luftfart. Udover de store virksomheder som Airbus, Lufthansa Technik samt Hamburgs lufthavn, Flughafen Hamburg AG, findes der omkring 300 virksomheder, der er underleverandører. TU Hamburg-Harburg (Teknisk Universitet), Hochschule für Angewandte Wissenschaften (Universitet for anvendte videnskaber), Bundeswehrs universitet og teknologicenteret Hamburg-Finkenwerder danner tilsammen en infrastruktur inden for uddannelse og forskning, som har med luftfart at gøre.
www.erneuerbare-energien-hamburg.de