Gesundheit/Life Science

Sundhed/biovidenskab

Store, åbne landområder med en lav befolkningstæthed og en aldrende befolkningssammensætning kendetegner begge sider af Femern Bælt-regionen. På begge sider Det er af stor betydning for en grænseoverskridende sundhedsøkonomi, at der på begge sider af grænsen ydes den bedst tænkelige medicinske dækning, at der gives uddannelser på højt fagligt niveau, og at der er arbejdspladser, innovation og forskning inden for sundhedssektoren. Alene i Schleswig-Holstein er der over 140.000 beskæftigede inden for sundhedssektoren. Allerede inden den planlagte opførelse af den faste Femern Bælt-forbindelse er der etableret en del netværk på tværs af grænsen mellem aktører på forskellige niveauer med det formål at finde fælles løsninger og indstille sig på fremtidens udfordringer.


Biovidenskab som nøglebegreb: Biovidenskaberne (bioteknologi, medicin, medicoteknik og farmakologi) bliver betragtet som en afgørende teknologi i det 21. århundrede, som vil få vidtrækkende konsekvenser for de lægefaglige behandlingstilbud, håndteringen af miljørisici og samfundslivet. Omkring 520 virksomheder arbejder inden for dette meget innovative krydsfelt mellem økonomi og videnskab i Regionen Schleswig-Holstein/Hamburg.

 

Norgenta Norddeutsche Life Science Agentur

Norgenta Norddeutsche Life Science Agentur GmbH, som blev grundlagt i 2004, bidrager afgørende til at styrke biovidenskaberne i Schleswig-Holstein og Hamburg. Agenturet fungerer som et central koordinerings- og kontaktpunkt. Selskabets målsætning er at udvikle, profilere og markedsføre Nordtyskland under det fælles brand "Life Science Nord" som en velegnet placering for aktiviteter inden for biovidenskab.
www.norgenta.de
www.life-science-nord.net


Interreg-projekter i Femern Bælt-regionen:

„eHealth for Regions“

EU-projektet „eHealth for Regions“ var et samarbejde mellem 17 partnere fra syv lande fordelt over hele Østersøregionen.  Fra Tyskland deltog AOK Schleswig-Holstein (Schleswig-Holsteins almene sygekasse) som den ansvarlige partner for hele projektet, samt Schleswig-Holsteins sundhedsministerium, Flensborgs diakonisseanstalt samt Kreis Segeberg. Projektpartnernes målsætning var at udpege mulige områder for telemedicinske værktøjer og gennemføre konkrete pilotprojekter. Projektet rådede over et budget på ca. 3,3 mio. euro og modtog støtte fra EU-programmet Baltic Sea Region INTERREG IIIB.
www.ehealthforregions.net
 
Medicoteknik og biovidenskab:

Medizintechnikverbund Lübeck (MTVL)

I 2004 blev Medizintechnikverbund Lübeck (MTVL) (medicoteknisk sammenslutning Lübeck) grundlagt ved et samarbejde mellem Universität zu Lübeck, Fachhochschule Lübeck, Universitätsklinikum Schleswig-Holstein og forskningscenteret Borstel. Sammenslutningens formål er at fremme innovationer og koordinere tværfaglige forskningsprojekter. Der blev fastlagt de følgende fem fokusområder for forskningen: "Naturligt og kunstigt åndedræt", "Intelligente systemer, navigation, robotteknologi", "Billed- og signalbehandling", "Optisk teknologi" samt "Regenerativ medicin". Fremtrædende projekter fra disse fokusområder modtager støttemidler fra bl.a. de videregående uddannelsesinstitutioner, delstaten, det tyske forskningsselskab (DFG), Forbundsministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) samt fra EU.
http://www.schleswig-holstein.de/Wissenschaft/DE/ExzellenzinitiativeForschungssschwerpunkte/Forschungssschwerpunkte/MedizintechnikLifeScience/MedizintechnikLifeScience_node.html - Start

 

MOIN

MOIN Molecular Imaging North/MIC Molecular Imaging Center blev oprettet på initiativ fra Norgenta Norddeutsche Life Science Agentur GmbH som et samarbejdsprojekt, der rækker ud over delstatens grænser, og har fra Hamburg og Schleswig-Holstein i alt modtaget ca. 3,4 mio euro i støttemidler. I projektet deltager tværfaglige forskningsgrupper fra universitetshospitalet Schleswig-Holstein samt fra universitetshospitalet i Eppendorf. Projektet har som målsætning at udforske metoder og muligheder inden for molekylær billeddannelse og fremme modningen af forskningsresultaterne frem til anvendelse.
www.life-science-nord.net
www.norgenta.de

 

Scan Balt (Borderless Biotech)

ScanBalt blev grundlagt i 2004 som en non-profit-organisation med hjemsted i København og er dermed den første europæiske metaklynge med sin egen operative struktur. Netværksorganisationer og uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner samt repræsentanter fra erhvervslivet og politik fra alle Østersølande har meldt sig ind i ScanBalt-sammenslutningen. Som "netværkernes netværk" støtter ScanBalt udvikling og internationalt samarbejde mellem industri, uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner inden for biovidenskaberne.
Som en "meta-region" omfatter ScanBalt hele Østersøområdet (Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen, Sverige, Nordtyskland og det nordøstlige Rusland) med 63 universiteter og over 870 biovidenskabelige virksomheder med mere end 60.000 ansatte og er i dag det største europæiske netværk for biovidenskaberne. Fra Nordtyskland deltager delstaterne Hamburg, Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommern og Berlin aktivt i udviklingen af denne metaklynge.
www.scanbalt.org

 

Frontforskning

I 2007 udpegede Tysklands forbundsregering og Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG – "Det tyske Forskningsfællesskab") forskning i betændelse til et særligt videnskabeligt indsatsområde. De kårede "Netværk for betændelsesforskning" fra Schleswig-Holstein til en national frontforskningsklynge. Frem til 2010 skal der investeres 40 mio. euro i en ny tilgang til betændelse inden for lægevidenskaben, en synsvinkel, der internationalt set er enestående: Den dramatisk stigende inflammatoriske aktivitet i menneskekroppen fortolkes som et sygdomsbillede.
www.inflammation-at-interfaces.de

 

Forskningscenter Borstel – Center for medicin og biovidenskaber (FZB)

Forskningscenteret Borstel (FZB) med dets medicinske klinik har siden grundlæggelsen i 1947 arbejdet med tværfaglig forskning inden for det medicinsk-naturvidenskabelige område. Der arbejdes inden for en bred faglig vifte af medicin, biologi, kemi, fysik, immunologi, molekylærbiologi og andre biovidenskaber. I dag koncentrerer FZB sig om grundforskning og patientorienteret forskning inden for pneumonologi, dvs. lunge- og luftvejssygdomme. Tyngdepunkterne er områderne infektion, allergi, tumorbiologi og kroniske betændelsestilstande, hvis årsager endnu ikke er blevet afklaret.
www.fz-borstel.de

 

GKSS Forskningscenter i Helmholtz-selskabet

I GKSS-forskningscenteret, der har afdelinger i Geesthacht og Teltow, er ca. 800 ansatte beskæftigede inden for områderne materialeforskning, kystforskning samt regenerativ medicin. Inden for denne sektor udvikler forskerne medicinske værktøjer ved hjælp af innovative biomaterialer, blandt andet aktive implantater til den minimalt-invasive kirurgi og intelligente drug delivery-systemer til den lægemiddelindustrien.  
www.gkss.de

Flere vigtige oplysninger findes på delstatsregeringens websider:
www.gesundheit.schleswig-holstein.de
www.ehealthforregions.net