HanseBelt

HanseBelt

HanseBelt blev grundlagt i 2008 af repræsentanter for ledende virksomheder i regionen mellem Hamburg og Femern Bælt sammen med industri- og handelskammeret i Lübeck. "Region med medvind" er det slogan, som initiativtagerne bruger til at fremme denne erhvervsregions styrker, vækstpotentiale og dynamiske udvikling.

 

"At være med" er endnu et af kampagnens slagord. Erhvervsfolk og andre med engagement kan deltage i initiativet, som i mellemtiden er blevet registreret som forening. Her kan de deltage i eksisterende projekter eller selv sætte nye projekter i gang. Et af de største projekter er allerede blevet en succes: Som en særlig afdeling af Wirtschaftsakademie (erhvervsakademiet) Schleswig-Holstein (WAK) er HanseBelt-akademiet blevet åbnet. Det tilbyder et bredt spektrum af efter- og videreuddannelseskurser inden for de emner, der er særligt relevante for HanseBelt-regionen. Blandt tilbuddene er sprogkurser i dansk og svensk.

De følgende emner ligger inden for erhvervsinitiativets fokusområde:
Logistik, sundhed og ernæring, fremtidsteknologi, talenter, liv, turisme

Målsætninger
Alle aktiviteter har til hensigt at styrke vækst og beskæftigelse. Derfor blev "medvindsprojekterne" oprettet som et af fokusområderne. Målsætningen er også at opbygge kompetencenetværk på tværs af delstatsgrænser og en bred udveksling af informationer.

Projekter
Logistik: Medvindsprojektet "Broslagning i HanseBelt" Vandreudstilling med infobokse om ændringer og udviklingsmuligheder i Femern Bælt-regionen.
Desuden projekter om udbygning af trafikinfrastruktur, udbygning af logistikklyngen samt opbygning af et kompetencecenter.

Sundhed/Ernæring: Medvindsprojektet "Spis sundt i HanseBelt". Yderligere udbygning af de eksisterende klynger Life Science/biovidenskab, og Food/fødevarer, samtidig med at  forskning og praksis inden for medicoteknik og bioteknologi bliver knyttet sammen.
 
Familieliv: Medvindsprojektet "Plads til familien" skal styrke mulighederne for at kombinere familieliv og arbejdsliv. Virksomhederne præsenterer koncepter, der har fungeret godt i praksis, for, hvordan de kommer familierne i møde og drøfter relevante emner med hinanden som f. eks. deltidsordninger, delejob, fædre på barsel og firmainterne børnehaver.

 
Fremtidsteknologi: Medvindsprojektet "HanseBelt-universitetet": Der opbygges et netværk mellem de videregående uddannelsesinstitutioner i Hamburg, Lübeck og Øresundsregionen under HanseBelt-universitetet som fælles ramme.
Talenter: Med medvindsprojektet "Drømmejob i HanseBelt", som "HanseBelt-akademiet" og en initiativgruppe af faguddannede står for, skal problemet med en truende mangel på faguddannede i regionen tages op, og nye talenter skal støttes. Til det formål bliver der opbygget en fælles jobbank og en online-jobbørs.

 
Turisme Medvindsprojektet: "Hansesti i HanseBelt" En ny turistrute gennem regionen - fra Hamburg til Malmø - giver turisterne mulighed for at se mangfoldige skatte fra en særlig vinkel. Konceptet "Hanse Rute" lader turisterne cykle, vandre eller køre ad hansestædernes købmænds handelsveje, og giver derved en oplevelse af Hanseforbundets betydning.  Andre projekter inden for dette område drejer sig om at udvikle alternative måder at kombinere flere ferieaktiviteter, at styrke krydstogtssektoren og støtte service- og kvalitetskampagnen.

   
Materiale til download: Strategipapir
www.hansebelt.de
www.hansebeltakademie.de